Plan i eget arbejde

Måske kan du nikke genkendende til situationen: Du har haft en travl arbejdsdag – måske med overarbejde – men alligevel føler du ikke at du har udrettet så meget og heller ikke nødvendigvis det der stod på din ”to-do-liste”. Mangler du enkle værktøjer til at få overblik og til at blive god til at planlægge din tid? På dette værktøjskursus lærer du en række praktiske metoder så du kan blive mere effektiv i dagligdagen.

Målgruppe

Kurset er relevant for alle der der ønsker at få nogle enkle, konkrete værktøjer til at skabe mere overblik og blive mere effektiv – både på jobbet og privat.

Mål

Efter kurset vil du opleve at:

  • Du bliver mere effektiv i dagligdagen.
  • Du har fået sat fokus på de ting der ”stjæler” din tid, dvs. du kan nu bearbejde dine tidsrøvere.
  • Du kommer i gang med din personlige målsætning.
  • Du ved hvordan du planlægger dit daglige arbejde så du kan nå alle dine opgaver.
  • Du ved hvordan du skal prioritere dine opgaver så du ikke bruger tid på de forkerte ting.
  • Du ved hvad der fremmer planlægning – og hvad der hæmmer.
  • Du ved hvordan du skal overskue akutte opgaver og få dem indarbejdet i din planlægning.


Kursets indhold

På kurset arbejder du med:

  • Dine egne planlægningsvaner.
  • Nye metoder til at planlægge din dagligdag.
  • Din personlige målsætning.
  • Introduktion til Mind Map som planlægningsværktøj.
  • De hyppigste tidsrøvere – og hvordan du takler dem.
  • Praktisk planlægning på kort og langt sigt.
  • Prioritering af dine opgaver.
  • Effektiv delegering som en del af din planlægning.

Undervisningsform

Før kurset svarer du på et spørgeskema og løser to mindre opgaver. På kurset arbejder du videre med de erfaringer du har gjort med opgaverne. Kurset er bygget op om teori, diskussioner i plenum, individuelle øvelser og gruppeøvelser med udgangspunkt i deltagernes egne arbejdsopgaver og tidsproblemer.

Materialer

På kurset får du: Bogen ”Planlæg bedre – få mere tid”, PrioPlade, skemaer, bilag og 10 Mind Map-penne.

Varighed

Det åbne kursus hos Mannaz varer to dage fra 9-16.

Undervisere

På kurset møder du underviserne Mariann Bach Nielsen eller Claus Bekker.

Se detaljeret kursusbeskrivelse, datoer og priser her.

For uddybende rådgivning og personlig sparring kontakt venligst produktchef Merete Bernhardtsen på telefon 4517 6119 eller send en e-mail.


Tilbage til kurser, åbne.